Cykelklubben Svendborg - Dream

Du er her:  
Hjem > Arkivet > Aktiviteter 2021 > Hesselagergårdløbet

Hesselagergårdløbet

16. - 17. august 2021



Referat fra en dejlig tur på Ærø

Mandag d. 16. aug., 9 rytter, 71 km, 610 hm.

Der var afgang fra Svendborg kl. 9.05, der var kommet afbud fra Tommy C.,  der week-enden inden var styrtet ved cykelløb på netop Ærøog Mogens P. ville støde til senere på dagen.

Vel ankommet til Ærøskøbing, hvor Peter M. med fru. Berit tog imod. Bagagen kom i Volvoen for at blive transporteret tilTranderup Efterskole,hvor vi skulle overnatte, vi fik gjort klar til de første tråd på Ærø - "Det var Ærø" !! wink,

Ruten gik nordpå langs østsiden af Ærø, gennem Borgnæs, Skovby og Søby,her tog Egon og Erik en pause, som blev brugt til et besøg hos den gamle SfBer Niels Ove Nielsen fra tiden med træner Richard Møller Nielsen.

Resten af holdet kørte tur/retur til Skjoldnæs Fyr. Den her første del af turen var meget kuperet, hvilket også afspejlede sig på dagens højde meter, 610 hm.

Ved brugsen i Søby var holdet igen fuldtalligt, nu gik turen sydover på vestsiden af øen til Store Rise, hvor frokosten skulle indtages og det blev noget af en oplevelse, for større stykker smørrebrød skulle man lede længe efter, det eneste regn vi fik på turen, var medens vi spiste, hvor en kraftig byge kom.

Hjemturen gik først mod Marstal derefter mod Ærøskøbing, uden at vi nåede til nogen af byerne, for at ende i Tranderup, her kom Berit med vores bagage.

Aftensmaden blev indtaget på Vindballe Kro, en stor dansk hakkebøf og is til dessert, der blev også tid til socialt samvær på skolen inden sengen kaldte.

Tirsdag d. 17. aug., 10 rytter, 55 km, 405 hm.

Morgenmaden blev indtaget på Vindballe Kro, der kun lå 200 meter fra vores overnatning. Berit kom igen for at hente vores bagage og vi kom på cyklerne med kurs mod Marstal, men Ommel Havn skulle lige rundes først, her var der en gammel ”søulk”, der spurgte om der ikke var nogle søfolk iblandt os, nu da vi var fra Svendborg, Peter M. blev udpeget og så gik snakken om gamle sørøverhistorier, 4 ryttere rundede lige Ommelshoved inden kursen mod Marstal,hvor målet var frokost på ”Den Lille Cafe” på gågaden, anbefalet af Mogens P., vi blev henvist til en pragtfuld terrassen i gården, hvor nogle Big Burgere med dertilhørende fadbamsertongue-out  blev sat til livs. Sidste del af dagens etape til Ærøskøbing blev kørt tilbagelagt i fin stil.

I Ærøskøbing kom Berit med vores bagage og som tak for hendes hjælp havde holdet købt en æske chokolade, her skal også lyde stor tak for hjælpen.

Ligeledes skal der takkes til 2 X Peter for tilrettelæggelse af turen og ikke mindst Peter M. for at guide os rundt på Ærø.

Resultatet af 2 dage på Ærø: 126 km og 1.015 hm. og en pragtfuld oplevelse. TAK TIL ALLE.

 Erik.


Deltagere :

Erik.      M   
Torben  H
Ole        E 
Egon.    S
Carsten A
Henning S 
Tommy. C
Peter.     M
Peter.     K 
Bimba
Mogens

Program for turen ( er altid til diskussion og kan ændres til enhver tid ) :
 
Mandag d. 16. august. 
Mødetid ved Ærøfærgen i Svendborg : kl. 8:45  Ankomst Ærøskøbing kl. 10:20
Mødested på Ærø : Netto´s Parkeringsplads. 
Herfra cykles der tur efter Peter M´s anvisninger. 
Indkvartering kl. 16:00
Middag på Vindeballe Kro kl. 18:30
 
Tirsdag d. 17. august.
Morgenmad på Vindeballe Kro kl. 8:30 
Herefter er der cykeltur  - igen efter Peter M´s anvisninger. 
Færge til Svendborg afgår fra Ærøskøbing kl. 16:00
 
Øvrige oplysninger :
Der bæres mundbind på færgen. 
Klubben betaler indkvartering.
HUSK:
Håndklæde og skiftetøj.
 
Vedr. aftensmad og morgenmad på Vindeballe Kro: 
Klubben lægger ud, og fremsender opkrævning fra deltagerne senere.
 
Vh. Turudvalget. 
 
 
nach oben