Cykelklubben Svendborg - Dream

Du er her:  
Hjem > Arkivet > 1996 til 2020 > 2014 > Aktiviteter 2014 > Harzen 2014
Harzen 2014

Søndag den 4.maj

   

Søndag d. 4. maj kl. 8.00 var 10 ryttere klar ved WandallsCentret til de 2 ruter på h.h.v. 85 km. og 100 km. Vejret var lidt halvkoldt med vind fra nordvest, så det blev med temmelig noget modvind i starten. Begge grupper fulgtes ad til Ellerup, her delte vi os, hvor det gik i vifte ad Ørbækvej mod Gislev (85) og Frørup/Ørbæk (100), for begge holds vedkommende videre til Ravnholdt og Hellerup.
Her fik 100 km. holdet næsten kontakt med de andre kort før Hellerup, men en tissepause for de ældre betød, at kontakten først blev genskabt ved depotet i Freltofte, i øvrigt som planlagt. Medens vi stod og nød vores medbragte depotfrokost, så som banan, brød med leverpostej, chokolade m.m. og ikke at glemme bolle med marcipan, kom et af Tåsinge Cykelklubs hurtige hold farende forbi, mon ikke de misundte os vores hyggelige depot ophold.

Tiden var til at vi skulle videre, 85 km holdet skulle kører ned over Egeskov og Stenstrup, 100 km. holdet Espe, Hundstrup og V. Skerninge, men nu blev det med medvind stort set resten af turen. Før Hundstrup vendte Peter næsen mod Thurø, for at spare tid til, at kunne nå vores møde på Six Pence kl.13, begge hold var i Svendborg kl.11.50, og uden punkteringer og uheld.
Alle mødtes på SIX PENCE kl.13, dog var Frank blevet udskiftet med Henrik Holm, som netop var kommet hjem fra et 3 ugers ophold i nordsøen, hvad så end han laver der!!! Dagens ”Menu”,  Stegt flæsk m. persillesovs blev serveret med elegance af Fru Pedersen, og mon ikke der blev sat 5-6 fade med den sprøde flæsk til livs, dog hjulpet på vej af 1 el. 2 Albani og 1 enkelt af de klare. Selv Fru Pedersen må havde haft en god dag, for der blev givet en omgang på husets regning, der blev sluttet af med kaffe, efter 3-4 timers god stemning blandt gode cykelvenner.


En glad og tilfreds deltager i hele arrangementet.

 

nach oben