Fra rytter til rytter . . . .
Har du et "Guldkorn", du vil dele med andre, så send det pr. mail til webmasteren, der snarest vil lægge det ind på denne side.
ÆRØTUREN 2026.
Deltagere: Carsten, Flemming, Tommy (torsdag), Torben L.H., Klaus, Ole E.,
Peter K., Torben E., Peter M., Arne, Kaj, Henning (fredag) & Richart
Torsdag morgen kl. 7.45 var alle 12 ryttere sat stævne ved færgen til Ærøskøbing. I strålende sol sejlede vi
forventningsfulde til Ærø. Arne havde sørget for rundstykker/smør/ost så starten på cykeldagen blev ekstra god.
Ankommet til Ærø tog Peter M. og hustru imod os. Bagagen blev smidt ind bagi i folkevognsrugbrødet og kørt til Hotel Udsigten af Peter M`s hustru.
Med Peter M. i front gik det derefter tjept mod Søby gennem det bakkede landskab på nordsiden af øen. Vi rundede Skjoldnæs Fyr inden vi igen vendte snuden mod øst og Marstal.
Undervejs gjorde vi holdt ved Rise Bryggeri og spiste frokost, som blev skyllet ned med en dejlig kold lokal øl. Turens længde ca. 72 km.
I Marstal - på Hotel Udsigten, som er et smukt beliggende hotel tæt på vandet - blev vi indkvarteret.
Der blev badet, drukket øl og hygget ved vandet hele eftermiddagen inden middagen på hotellet.
Arne blev meget glad, da han senere på aften-gå-turen opdagede, at en bette vej tæt på hotellet er opkaldt efter ham - "Arnekrogen".
Fredag – efter en solid gang morgenmad – gik turen igen mod vest og Søby. Tommy tog færgen tilbage til Fyn. Til gengæld stødte Henning til, så vi igen var fuldtallige.
Peter M. kender - som ingen anden -
alle de mindste og ikke mindst krogede og stejle veje på øen. Så hver en lille flække blev besøgt og de lokale storke stod flot på reden og ventede på os nær ved Søby.
I Søby – på det lokale hot-dogs-mekaniker-værksted – blev der spist pølser og brød. Formanden måtte dog nøjes med en såkaldt "kradser", da alle pølser var udsolgt.
I to hold gik det efter frokosten mod Ærøskøbing. Igen var Peter M`s hustru behjælpelig, så vores bagage var klar til os, da vi ankom til færgen i Ærøskøbing. I alt ca. 70 km.
Tusind tak til Peter M. for god guidning og veltilrettelagte ruter og ikke mindst en stor tak til Peter`s hustru for hjælpen med vores bagage.
Færgeturen hjem til Svendborg foregik igen i strålende sol. Skøn tur for alle deltagere.





