Presseomtale

Dagbog Nordkapp – Svendborg,  August 2012

Her kan du læse holdets optegnelser fra turen. Optegnelser der blev nedfældet hver dag og slutredigeret efter hjemkomsten fra den fantastiske tur


12. august

Så oprandt dagen endelig, hvor vi skulle af sted i vores autocamper til Nordkapp ca. 2.600 km. Vi mødtes hos Verner så vi var klar til at køre kl. 7.00

Dagen før var bilen blevet pakket med cykler og tøj samt madvare. Foruden vores koner var Jørgen P. med fru Birthe, Jørgen ”Bimba” og webmaster Svend Hjort mødt frem for at ønske god tur.

Afgang 1 Afgang 2
Afgang 3 Afgang 4

 Turen over broerne gik fint og Malmø blev passeret kl. 9.30

Frokost som bestod af 2 x sammenklap med diverse pølse blev indtaget nord for Göteborg i Nødinge. Herefter pause i Maling og aftensmad i Mora. Den sidste del af turen var blevet noget mere øde, men flotte landskaber mødte os overalt. Vi besluttede at køre til kl. 23.00, nu var vi i tiden, hvor en flot solnedgang blev os til del, helt fantastisk med søerne som et spejl. Vi oplevede at E45 fra Göteborg og helt op til enden af Väneren, flere steder var ved at blive lavet om til motorvej, dette ville give os en del problemer, når vi skulle cykle retur, så ny rute skulle måske overvejes.

Dagens distance 1.110 km.

Afgang 5 Afgang 6
Afgang 7 Afgang 8

13. august

Den første morgen var lidt kaotisk, vi skulle lige finde os selv, pladsen i autocamperen var jo ikke lige som der hjemme hos Lillemor. Efter senge rydning og toiletbesøg m. m. kom morgen maden på bordet. Kl. 8.30 var vi på INDLANDSVÄGEN og klar til en 14 times kørsel.

Formiddagen blev kørt i flot solskinsvejr, her var oplevelsen de store vider og et utal af søer. De første dyr så vi også, det var 2 rener der gik i grøften. Middagsmaden blev indtaget på Vojmå campingplads. Herefter fortsatte vi nordpå, hvor vi igen mødte et rensdyr, der vadede rundt på vejen, vi mente at det måtte være et dyr som turistforeningen havde trænet op for turister.

Polarcirklen blev krydset kl. 18.00, det blev fejret med en Royal pilsner. Vi spiste ”Pyt i Panna”  i Jokkmokk og kørte videre til Gallivare. På vej hertil måtte vi havde fat i reservedunken på 10 l, efter påfyldning gik turen til den lokale campingplads, her måtte vi konfrontere bossen med, at vi havde problemer med en lade lampe. Vi fik anvist et værksted til næste dag, derfor sluttede vores dag kl. 21.00 i stedet for kl. 23.00 og vi måtte se i øjnene, at hele tirsdagen bliver brugt til kørsel, i så fald at problemet med strøm løses i morgen.

Total kørsel 1.980 km.

13_01 13_02
13_03 13-04

14. august

SMS: 10:45: Vi er på en campingplads 700 km. fra NORDKAPP, og vi kommer ikke videre i dag!  Generatoren på camperen er defekt, og der kan først skaffes en ny i morgen! Så 1½ dag har vi mistet. Vi må se, om vi kan indhente noget af det på cyklerne! Der er da ingen generator, der kan gå i stykker???  Hilsen fra nord, hvor Polarcirklen blev passeret i går.
Erik

Heines Elektroværksted blev kontaktet tidligt fra morgenstunden. Generatoren var godt nok stået af, problemet var at der ikke fandtes en sådan i byen, så problemet kunne først løses onsdag ! Der var ikke andet at gøre, end at køre tilbage til campingpladsen og så afvente næste dag om generatoren er kommet frem. Det blev afslapning indtil frokost, med læsning, samt kryds og tværs, om eftermiddagen gik vi til byen for at spille Minigolf, med remis mellem Ole og Erik om førstepladsen. Aftensmaden blev 4 store bøffer fra Richardt’s Kød, tilberedt af turens kok Ole. Til dessert var der fremtryllet isbomber, hvor Ole fik dem fra vides ikke, men længe var han væk. Vi gik tidligt til ro, i håb om at vi fra morgenstunden kunne få bilen repareret.

14_01 14-02

15. august

Kl. 17:00: Er 180 km. fra Nordkapp. Forventes fremme kl. 20. Det er blevet mere bjergrigt med stigninger på 8%.
Hilsen holdet.

Vi var tidlig på den – kl. 7.00 hos Heinos Elservice. Netop som vi kom, kom samtidig reservedelen fra – ja, hvor? fra Danmark pr. ekspres. Kl. 9.30 var den monteret og vi var klar til at fortsætte vores færd nordpå. Grænsen til Finland blev passeret kl. 12.00 og en time senere kørte vi ind i Norge. Nu blev synet af rener helt en almindelig foreteelse, flokke på op til 30 var ikke ualmindeligt. Det blev ikke til nogen elge. Landskabet skiftede ustandselig karakter, flade strækninger med meget skov og et utal af søer. Det blev også mere bjergrigt med hårnålesving og stigninger på 9 %. De sidste 70 km var stort set langs kysten. Det virkede virkeligt barskt, vejret havde skiftet fra sol det meste af dagen til overskyet og mere vind. Kl. 19.30 kørte vi ind på P pladsen på Norkapp, første del af vores projekt var løst. Det blæste og var hundekoldt, det var med lange bukser, trøje og jakke  vi bevægede os udenfor, men koldt var det. Vi så nu diverse monumenter og aflagde souvenir butikken et besøg inden aftensmaden, som bestod af spagetti med stegte pølser. I alt var der tilbagelagt 2.720 km.

Total kørsel 2.720 km

15-01 12-02
15-03 15-04

16. august

Dagens etape var på 211 km. fra Nordkapp til Alta med en gennemsnitshastighed på 23,0 km. Kold frisk vind, kørt gennem 5 tuneller, hvoraf den ene var 7 km. ved Nordkapp.
Kurt

Vi startede kl. 8.30, vejret var ikke det mest gunstige, skyet, regn og diset, så regntøjet var fundet frem. Dagen bragte os gennem 5 tunneller bl.a. Nordkapp Tunnelen der er 7 km. lang, den bringer os under vandet og det betyder, at der er en ned og opstigning på 9 %. En enkelt punktering blev det også til. Medens vi skiftede slange, kom der 2 brødre fra Belgien, der også var på cykeltur. De havde bl.a. kørt i Australien, Thailand og mange flere steder, de havde kørt i 11 måneder og 30.000 km. Senere på dagen så vi også solen, temperaturen var 6 – 7 gr., da vi startede og senere 12 gr. Dagen bragte nogle af de mest fantastiske udsigter fra fjeldene og ud over søer, hav og landskaber, vi så også så mange rener, at vi næsten ikke ænsede dem mere. Vi nåede til Alta kl. 20.00. Aftenen gik med bøf fra Krammagers Køkken, derefter tryllede han kaffe og Magnum is til dessert.

16-01 16-02
16-03 16-04

17. august

Dagens etape var på 197 km. med en gennemsnitshastighed på 24,1 km. Fra Nordkapp til Finland er der nu kørt 408 km. Køligt let vind. Fra Alta til 12 km. ned i Finland. Flot tur.
Kurt

Vi kom af sted kl. 8.45, skulle igennem Alta for at ramme rute 93, som går helt til Finland. Temperatur ca. 8 gr. Senere på dagen blev det varmere, vel omkring 12 gr. Så vi er vinterpåklædt. Vi fik hurtig de norske fjelde at mærke, stigning på 9 % trak sveden frem. I øvrigt en meget flot tur med en stor elv på vores ene side over rigtig mange km.

Strabadserne tog også hårdt på Kurt, der i sidste øjeblik var kommet med i stedet for Anders. Kurt brækkede hoften for 3 måneder siden på vores Ditmarsk tur, og havde sagt ja til at afløse Anders, men vi havde talt om, at selv om han havde cyklet meget efter uheldet, var hoften ikke blevet sat på de store prøvelser med bakkekørsel, så hvis benet blev overbelastet ville han søge i autocamperen for at undgå yderligere skade på hoften. Kurt trak i nødbremsen efter 105 km. og blev co-driver for Ole Krammager. Verner og Erik fortsatte og dagen endte med 197 km. Ole havde lavet et holdt på et sted, hvor der tæt ved var et hus ned til elven, her kom han i snak med ejeren, med det resultat at han fik 2 ørreder – i tilgift gik der 4 danske øl den anden vej. Samme aften blev ørrederne sat til livs efter kokkens tilberedning.

17-01 17-02
17-03 17-04

18. august

Dagens kilometre blev på 194 med en gennemsnitshastighed på 25,0 km. Fra Leppajarvi (Finland) til Vittangi (Sverige). Der er nu kørt 602 km. i alt. Der har været let regn men ellers godt cykelvejr. Ole serverede rensdyrragut med kartoffelmos og rødbeder.
Kurt

Vi startede kl. 9.00 med regn den første del af turen og 8 gr., senere på dagen blev det tørt og faktisk godt cykelvejr. Vi havde aftalt 160 km, for at Kurt kunne deltage hele dagen, men da de 160 km. var nået, var der stadig 34 km., til næste campingplads! Der var rådslagning om vi skulle fortsætte eller overnatte i terrænet. Vi blev enige om at fortsætte og så holde en lille pause for hver 10 km. – så vi sluttede dagen med 194 km, og Kurt var med hele dagen. I alt er vi nu oppe på 602 km. de første 3 dage. Ole overraskede med aftensmaden, han havde været på rensdyr indkøb, det var bare perfekt, men en del saltet. Det hjalp lidt på smagsløgene, da desserten kom på bordet, en stor skål sveskegrød til hver, og så blev der reklameret med Irish Coffee inden der skulle til køjs!

18-01 18-02
18-03 18-04

19. august

Idag blev der kørt 160 km. med 23,9 km/t i gennemsnit. Vi har kørt fra Vittangi til Porjus, så nu har vi kørt i alt 762 km.
Det er køligt med 12° og regn om eftermiddagen. En kold og våd dag med 26 kilomesters vejarbejde!
Kurt

Efter start i Vittangi gik der kun 3 km da vi røg ind i vejarbejde på 26 km, hvor det var umuligt at cykle, så cyklerne måtte på autocamperen. Det var en dårlig start, men det blev værre med regn det meste af dagen og kun10 – 12 gr. og modvind hele dagen. Opmuntringen var der da – eftermiddags depotet blev i Gallivare, her var vi i 2 dage på opturen p. g. a. generator skift. Ole diskede op med friskbagt kage fra det lokale bageri. Dagen blev kun på 160 km. p. g. a. kulden, så besluttede vi at bo på vandrehjemmet i Porjus, her kunne vi få os et godt bad og få vasket tøj. Ole sørgede for aftensmaden i lejligheden, det blev til frikadeller og fuldkornspasta.

19-01 19-02
19-03 19-04

20. august

Der blev i dag kørt 203 km. med et gennemsnit på 22,5 km/t. og er nu i Arvidsjaur. Så nu er vi på total 965 km. Der har været en frisk vind, modvind, men en flot tur med masser af granskove,  og vi var så heldige at møde en lille elg på vores vej.
Kurt

Morgenmaden blev indtaget i lejligheden på vandrehjemmet, der var også blødkogt æg og der blev sluttet af med Fernet Branca og ønsket af en god tur. De første 50 km gik ned til Polarcirklen, her stod Kurt af, han havde belastet sit ben så meget, at han havde smerter, så fornuftigt nok. Ole havde lige fabrikeret nogle lune frikadeller til frokost. Verner og Erik fortsatte, nu var temp. 14. da vi startede var den 9 gr., der var en hel del sol det meste af dagen, men modvind hele dagen. Vi startede kl. 9.00 og var i Arvidsjaur kl. 19.30, 203 km. Det var dagen hvor Ole og Kurt så en elg kalv.

20-01 20-02
20-03 20-04

21. august

Dagens etape blev på 160 km. med et gennemsnit på 23,5 km/t. Vi kørte fra Arvidsjaur til Storuman, så nu er der kørt 1125 km ialt. Der er meget koldt og meget vådt. Erik så en elg, og Verner så en kronhjort og Ole så 3 traner. Kurt valgte en dag på kontoret.
Kurt

Vi besluttede at køre 4 x 40 km, da vejret var dårligt – hele formiddagen regnede det og kun 9 gr. Og så er det koldt at cykle og når vi så samtidig havde modvind, kan det knibe med at holde varmen. Det blev en dag med grantræer, søer, elve og 2 dæmninger. En enkelt elg stod midt på vejen og gloede på os, det var den første Verner og Erik så, herudover var det ikke de store begivenheder dagen bød på.

21-01 21-02

22. august

På den syvende dag blev det til 200 km. fra Storuman til Strømsund med et gennemsnit på 23,4 km/t. Nu er der ialt kørt 1325 km. Det har været et rigtig godt cykelvejr med solskin hele dagen og let vind. Ole kommer hver dag med overraskelser; i dag var der en kage til kaffen og han har altid en spændende menu til aften.
Kurt

Vi kom af sted kl. 9.00 og det blev til 200 km. – Kurt var med på hele turen – fint gået – temp. Om morgenen var 12 gr. senere 18 gr., det var det fineste vejr indtil nu. Første stop var Vejmå, hvor vi havde gjort holdt på opturen. Vi gjorde nogle ekstraordinære stop ved nogle elve og søer som dagen før, det er flot, men det skyldes vel nok også at det er en natur vi ikke er vant til at se. Eftermiddagsstoppet var vanen tro kaffe + frisk wienerbrød, fremskaffet af turens hus kok. Vi har netop fået oplyst, at der findes en del bjørne i området – vi håber at møde dem på turen, men hvis det sker, kan det være at gennemsnittet øges væsentligt på cyklerne.

22-01 22-02
22-03 22-04

23. august

I dag er der kørt 202 km. med et gennemsnit på  24,6 km/t. Vi er nu ved Rætanssjøn og har cyklet i alt 1527 km. Det er koldt men med sol og vind fra skiftende retninger. Igen en god dag på cyklen, og nu har vi kørt mere end halvvejen!
Kurt

9.15 var vi på cyklerne og vejret så lovende ud og det holdt også tørt hele dagen, temp. 10 – 15 gr. Vi havde ikke kørt længe førend den første stigning kom – 7 % på 2 km., den trak i bentøjet, kort efter kom der en magen til. I øvrigt var det bakke op og bakke ned hele dagen, vi skal heller ikke glemme at nedkørslerne altid var velkomne. Vi fik lidt problemer med at finde gennem Østersund, da der var lavet motor trafik vej på E45 og den gamle E45 var spærret p. g. a. reparation, men med lokales hjælp og Ole til at vis vej gik det, men der gik en del ekstra tid. Sædvanen tro diskede Ole op med kage til eftermiddagskaffen, denne gang med Spandauer. Vi fandt en fin campingplads ved søen Rätansjøn. Turens 3. punktering fik Kurt 500 m før vores mål. Dagens etape blev 202 km.

23-01 23-02
23-03 23-04

24. august

Denne dags etape blev på 215 km. Fra Rätanssjön til Orsa med et gennemsnit på 24,3 km/t. Nu har vi cyklet 1742 km. Det er super vejr, sol og let vind, et godt cykelvejr: Men de svenske flelde går op og ned med op til 9% stigninger. Man føler sig noget brugt efter en hel dag i sadlen.
Kurt

Det blev turens længste etape – 214 km. De første 50 km. var der ikke de store udfordringer, vores gennemsnit var da også 27,6 vi sluttede med 24,3 De sidste 115 km. var der flere stigninger på 7 – 8 %, vi havde også en nedkørsel der ville noget på 5 km. Verner måtte i autocamperen efter 155 km, der var udsolgt og havde en del mavesmerter. Vi endte i Orsa, hvor vi overnattede på byens campingplads, meget stor. Ole sørgede for middag sædvanen tro, denne gang forloren skildpadde.

24-01 24-02
24-04 24-03

25. august

I dag er der kørt 192 km. med et gennemsnit på 23,3 km/t, og vi er nu i Fillipstad. 1934 km. viser tælleren nu. Det er flot vejr med nogen sol, let vind og et par regnbyger. Camperen fungerer rigtig godt som teambus og Ole tryller i køkkenet; det er fantastisk, hvad kan lave til os.
Kurt

Vi kom af sted kl. 9 og vi havde fint vejr i starten, senere løb vi ind i 3 – 4 regnbyger, men temp. Var gunstig – vel 14 gr., men derfor kan vi jo godt blive gennemblødt, men alt i alt en god dag. I starten var der ikke så mange stigninger, men det kom senere. Vi kørte forkert i en mindre by, men her fik hjælp af 2 ambulance folk, og at det var 2 kvindelige gjorde det ikke ringere, men vi måtte forklare dem, at vi havde nogle ”Fruer” der ventede på os derhjemme. Dagens etape blev på 192 km fra Orsa til Filipstad. Verner der havde problemer dagen før, kom fint igennem. Ole havde sørget for kage af bedste kvalitet til eftermiddagsdepotet. Til aften var der dansk bøf med bløde løg og melon til dessert, og Irish Coffee inden vi trætte gik til køjs i Verners pragtfulde autocampere.

25-01 25-02
25-03 25-04

26. august

Dagens etape blev på 177 km. med et gennemsnit på  23,0 km/t. Der er kørt fra Filipstad til Skara i regnbyger med torden og modvind hele dagen. Vi har passeret Gøta-kanalen i retning mod Gøteborg, som vi kommer til i morgen.
Kurt

Vi kom først af sted kl. 9.45 for vi  var godt trætte fra dagen før. Vejret var heller ikke det mest lovende. Vi havde fået meget regn fra morgenstunden, så Ole havde besvær med at få autocamperen fri far vores plads, da der var en del sumpet. Regnen kom igen og igen og igen, vi måtte også søge ly for noget tordenvejr. Vi følte os godt brugte, gennemblødt og med modvind hele dagen, det kan godt tage pusten fra den bedste viking. Göta Kanalen blev passeret ved Sjötorp, her fik vi mulighed for at se 2 sluser. Vi havde besluttet at ændre rute fra E45 når vi kom til Väneren, d. v. s. at vi gik øst om i stedet for vest om, da vi på opturen havde erfaret utroligt meget vejarbejde på E45, det viste sig at være en god ide, da det var helt problemfrit ned ad E20, hvor vi sluttede i Skare efter 177 km.

26-01 26-02

27. august

På den 12. dag har vi cyklet 134 km. med et gennemsnit på 27 km/t., så nu er der ialt kørt 2245 km. Det har været det bedste vejr, vi har haft på vores tur; sol og frisk vind i ryggen fra morgenstunden. Vi har i dag kørt fra Skara til Göteborg, hvor vi tog med færgen til Frederikshavn kl. 16. En fantastisk flot sejltur til Danmark, hvor vi nu er i Sæby.
Kurt

Det blev turens fineste dag, sol og ingen skyer hele dagen. Det var også et meget fladt område vi kørte i den første del af turen, det betød at vi fik et gennemsnit på 27, men vi havde også medvind på det meste af turen. Vi havde aftale med Ole om at mødes efter 40 km, men der var ingen Ole, vi havde simpelt hen kørt så godt, at han var bagefter, så først efter 57 km, så vi vores kære chauffør. Det var en begivenhedsløs dag, bortset fra at vi på et tidspunkt, mødte 10 ambulancer og 5 – 6 udrykningskøretøjer på vej nordpå, så et eller andet ”grimt” har der været. Det store depot blev en oplevelse, hvor Ole havde disket op med tapas, bestående af 4 slags oste, 4 slags spegepølser, Skagenssalat og lækker Italiensk franskbrød, godt gået Ole. En pragtfuld sejltur ud fra Göteborg og gennem skærgården var os til del og med næsten havblik over Kattegat kom vi til Frederikshavn, hvor vi mente at Ole skulle have en fridag, så vi gik ud og spiste, hvad vi ikke fortrød, til trods for Oles færdigheder i et køkken. Da vi så vejrudsigten for næste dag, faldt humøret en del – VIND fra SYD! – vi skulle op i nærheden af 200 km.

27-01 27-02
27-03 27-04

28. august

På den 13. dag har vi cyklet 190 km. med et gennemsnit på 21,4 km/t fra Sæby til Hovedgaard, så nu er vi oppe på 2435 km. ialt. Regn, regn og modvind op til 10 sekundmeter, Det har været en hård dag, 10 timer på cyklen i stiv modvind, men i morgen er vi hjemme!
Kurt.

Var der noget om at Buster Larsen sang ”Lorteland”. Vi havde glædes os til at komme til Danmark og hvad mødte os så, vind fra syd – endda 8 – 10 sek. m. og regn. Turen mod Hals – Egense færgen langs Kattegat var utrolig hård og det samme til Hadsund, hvor vi hele vejen havde vind ind ude far havet og det kunne jo ellers have været en mega flot tur. Lidt problemer ved Århus p. g. a. vejarbejde, men det blev løst med flinke Århussianers hjælp. Det blev sent, lys på cyklerne var påkrævet. Vi havde en plan om at nå Vejle, men p. g. a. det dårlige vejr, blev det Hovedgård 12 km før Horsens. Her havde Ole været i kontakt med den lokale fodboldklub, hvis 1. hold spillede i serie 4. Vi fik lov til at komme i varmt bad i deres klubhus og det var tiltrængt efter næsten 12 timer på cyklen i ekstremt dårligt vejr. Dagen etape blev 190 km.

28-01 28-02
28-03 28-04

29. august

Vi stor op kl. 6 for at være på forkant med tiden. Vi havde haft dårligt vejr dagen før, så vi turde ikke tro helt på vejrudsigten, men vi blev gjort godt til skamme, vi havde faktisk turens bedste dag – sol og til dels medvind – lidt vejarbejde efter Vejle med tjære på vejbanen, det var ikke noget som cyklerne syntes godt om, men vi havde kun i hovedet at komme hjem. Første stop var efter Lillebæltsbroen, og hvad var mere naturligt end en hotdogs med det hele. Næste stop var Vissenbjerg, hvor det gik op for os, at vi var i rigtig god tid. Nu planlage vi at regulere tiden, så vi var i Krøyers Have kl. 17.00 som aftalt. Vi havde den glæde, at 3 ryttere fra klubben kørte os i møde og det blev fra Espe at genforeningen fandt sted. Det var rart at møde kendte ansigter. Der blev trampet videre i pedalerne. Kort før Stenstrup blev der holdt turens sidste depot, her diskede turens fortræffelige ”KOK m.m.” op med kæmpe store flødeskumskager, også til de tre hjælperyttere, Bent Hyldgaard, John Parmo og Jørn Pedersen. Inden vi kørte det sidste stykke var Allan Christiansen også stødt til.

Præcis kl. 17.05 ankom vi til Krøyers Have og stor var vores forundring over alle de fremmødte, familie, venner, cykelryttere og sponsorer. Der var gensynsglæde med koner, børn og børnebørn og mon ikke det også havde været nogle pap børn.

Erik takkede alle de fremmødte for deres store opbakning og så var der sandwich med lidt væde til ganen.

Vi vil også her takke alle der på den ene eller anden måde, har støttet os på den lange tur, der blev til 2.600 km og til alle der har bidraget til indsamlingen til Børnecancerfonden.

 Tusind – 1.000 - tak

29-01 29-02
29-03 29-04
29-05

29.08.2012 - Dag 14 HJEMME IGEN! 

På dag 14 er der kørt 165 km. med et gennemsnit på 23,8 km/t fra Hovedgård til Svendborg. Frisk vind med massser af sol - Fyn er fin! På sidste etape af vores tur fra Nordkapp fik vi en flot velkomst, da vi ankom til svendborg kl 17, efter 14 dage i sadlen og vi har kørt ialt 2600 km.
En stor tak til alle for den store opbakning, vi har fået.
Mvh. Nordkapp/Kurt

Klik på billedet for at se det i større format!

Dag 14

 

Følgegruppen

Se flere billeder her

Her kommer de
Modtages
Erik takker for støtten

27. november

Check til Børnecancerfonden

Richard overrækker til Marianne

Ved et festligt arrangement på Hotel Svendborg den 27. november blev overskuddet fra Nordkapp-Svendborg turen givet til direktør Marianne Nielsen fra Børnecancerfonden.

 

Beløbet blev på kr. 51.375!

 

Pengene blev overrakt af Richard Møller Nielsen.

 

Se flere billeder her.

Marianne med checken