Tour de Paris


Den 15.juli 2016

Sydfyn – Paris 2016

Forskrift, fredag 24. juni

Svendborg Dream har i år fejret 20 års jubilæum og det er samtidig 10 år siden at holdet sidst kørte til Paris.

Henrik Storm  fik den ide, at holdet derfor skulle køre til Paris igen i år.

12 ryttere, Erik Mølgaard, Torben Hansen, Jørgen Bimba, Bjarne Lyngsø, Henrik Storm, Kurt Thuesen, Tommy Hansen, John Parmo, Mogens Pedersen, Kaj Hansen, Ole Espe og Henning Hansen meldte sig til turen.

Erik havde skaffet en følgevogn hos Ford i Svendborg, som Ole Krammager blev chauffør for.

Erik arrangerede turen med alt hvad dette indebar, ruten hoteller indkøb mv.

Henrik og Tommy lagde ruten ind på Garmin.

Følgevognen blev pakket fredag aften med efterfølgende kaffe, kage og øl hos Krammager. Så var vi klar.

Nedenstående tal er fra èn kørecomputer og kan derfor afvige fra andres.

Dag 1, lørdag 25. juni. Svendborg - Slesvig 

 ”Så kom vi afsted”



Vi mødtes hos SoloFitness. Erik bød velkommen. Der var arrangeret kaffe, rundstykker og Brunsvier.
Familie og venner var mødt op for at ønske os god tur og held og lykke.

Byrådsmedlem Finn Olsen, holdt en flot afskedstale. I stedet for champagne skålede vi i frugtsaft, blandet af Kate, og så var vi afsted kl. 08.00. Bimba havde æren af den gule hjelm.

Turen gik til Bøjden, hvor vi tog færgen kl. 10.00. Vi nåede Als og cyklede mod grænsen. Ved Augustenborg begyndte det at regne (første gang) og den dag det holdt først op ved Fyns Hav.

Ved Fleggaard i Kupfermuehle blev der holdt frokost, mens Krammager fylde følgebilen op med forsyninger. Linda (Henrik`s kone) havde smurt dejlige sandwich, med hjemmebagte boller. Henning undrede sig over at vi drak Cola til frokosten, hans krop krævede en øl, og sådan blev det, hver dag.

Efter ankomsten til hotellet  Slesvig, cyklerne vasket m.v. overgav Bimba den gule hjelm til Henning, da han også havde kæmpet med et dårligt knæ op til tur start. Under middagen modtog Bimba Kombardoen og Parmo Dillen.

Tal:
Km: 147, køretid: 6t 20m, Gennemsnit: 23,2 højdeforskel: 786. Temp. 17,2grader.
Turen bød på 4 punkteringer:
Bimba 2, Erik og Henrik 1.

Dag 2, søndag 26. juni. Slesvig – Basdahl

”Udfordringernes dag”

Lige før start måtte vi konstatere, at natten havde tilført os to punkteringer. Torben og Tommy havde et fladt dæk, men her skulle det ikke stoppe!

Vi havde en fin tur, der faldt  næsten ingen regn, men der var stadig modvind, som især er en udfordring for ”trækdyrerne”. Da vi skulle over Kieler Kanalen kunne vi ikke finde færgen. Det var ikke så sært, vi stod oven på en tunnel, så vi kom sikkert under. Turen gik videre og vi forcerede Elben med færge i fin stil.

Til eftermiddagskaffen nød vi Birthe´s (bimba´s kone) chokoladekage.

Vi fortsatte ufortrødet videre til Basdahl. Noget  forsinket  i h.t. tidsplanen.
Efter at have ”sparket dæk”, overdrog  Henning  den gule Hjelm til ?, begrundet i  hans uortodokse kørsel. Efter badet mv. fik vi vel nok en af turens bedste middage. Asparges suppe, forskellige Schnitzeler og is med bær.

Torben fik Dillen, Kombardoen gik til Kurt.

Ud over nattens 2 punkteringer bød dagen på yderligere
Bimba 1 punktering, Torben 2 og Henning 2, herudover flækkede Henning et dæk.

Mogens styrtede op af en stigning på de ufremkommelige cykelstier og tog Bimba med i faldet, ingen kom til skade, hverken personer eller cykler. Henning havde en væltepeter og Bjarne en knækket eger. Ja, det var udfordringernes dag.

Tal:
Km: 168, Køretid: 7t 23m, Gennemsnit: 22,8, Højdeforskel: 500, Temperatur: 16,1 grader.
Tyskland-Slovenien 3-0

Dag 3, mandag den 27. juni. Basdahl – Rieste Campingpark

”En lang dag”

Det skulle vise sig at blive en dag med den sædvanlige modvind, regn de sidste to timer og lidt knas med navigationen.

Vi kom af sted ca. halv ni. Det gik der ud af og vi passerede Weser i fin stil. Spændende overfart med færge, hvor der er en utrolig strøm.

Til eftermiddagspausen havde Krammager skaffet Berliner van Kuchen, som blev indtaget sammen med kaffen på en parkeringsplads.

De sidste to-tre timer styrtede regnen ned, alle blev gennemblødte. Vi kunne ikke finde Campingcenteret og klokken nærmede sig 20.00. Som Kurt tørt bemærkede. ”Der kan da ikke være mange gæster, når det er så svært at finde”. Til sidst måtte vi bide i det sure æble og spørge en venlig kvindelig bilist om vej. Vi trampede videre i blæst og regn, og pludselig kom vores bilist farende, hun havde vist os den forkerte vej.

Vi nåede frem kl. 20.30, gennemblødte og ømme i måsen, efter 12 timer undervejs.

Erik var så medtaget og kold, at han måtte ”bæres” af cyklen og op i et varmet bad. Efter middag gik alle til ro.

Henrik fik den gule hjelm, Kombardoen gik til Kramager, fordi han kører meget alene (indtil nu), Mogens modtog Dillen.

Tal:
Km:
190, Køretid: 8t 21m, Gennemsnit: 22,7, Højdeforskel: 362, Temperatur: 16,1 grader.

4 punkteringer, Tommy 2, Erik og Torben hver 1.

Island – England 2-1.

Dag 4. Tirsdag den 28.juni. Rieste Campingpark – Wesel

"En dag på kontoret"

Det blev en super dag, ingen punkteringer, måske fordi vi havde forladt de grimme tyske cykelstier, eller fordi defekte slanger og dæk var blevet udskiftet, ingen regn, kun modvind, og navigationen virkede.

Undervejs så vi to storke på en mark, det var stort.

Men dog to mindre defekter. Kaj lavede en væltepeter og Bimba måtte ind i en majsmark for at forrette sin nødtørft.

Gårdagens strabasser medførte at vores formand Erik måtte en tur op til Krammager, det var galt med maven mv.
I den sidste rundkørsel før Wesel, stod der en besynderlig statue og viste vej, ved nærmere eftersyn måtte vi konstatere, at det var vores alle sammens chauffør OLE KRAMMAGER.

Vi nåede hotellet, vor det viste sig at der var bad mv. på gangen, så der blev kæmpet om pladsen. Vi orkede ikke at gå ud at spise, så vi bestilte pitzaer udefra, og købte rødvin hos krofatter. Det blev en rigtig hyggelig aften.

Tal:
Km: 178, Køretid: 7t 9m, Gennemsnit: 24,9, Højdeforskel: 330, Temperatur: 15 grader.
Hjelmen gik til Kaj, Dillen til Erik og Kombardoen til Mogens.

Dag 5. Onsdag den 29. juni. Wesel – Liege

”En behagelig dag”

Det blev igen en dag uden regn, og vi så endda solen, ingen punkteringer, men modvind. Og det blev dagen hvor vi passerede to lande grænser.

Ved grænsen mellem Tyskland og Holland blev der taget gruppebillede.

At køre i Holland er som at køre i én by, byerne flyder sammen og det forsinker kørslen en del. Til eftermiddagspausen havde Krammager opsnuset de mest lækre flødeskumskager.

Vi passerede Maastricht, hvor vores skæbne blev besejlet for xx år siden.

25 km. senere nåede vi Liege, hvor vi navigerede gennem byen til centrum, hvor vores næste overnatningssted var.

Det viste sig at være et ungdomsherberg. Vi har nok trukket gennemsnitsalderen lidt op. Vi fik tomands værelser med køjesenge og eget bad. Madrasserne var belagt med et gummilagen (hvorfor mon?), der var dog sengelinned. Og man sov rigtig godt.

Middagen blev indtaget i gården, hvor der var grill, to stykker kød, fire kartofler og stor salatbar. Endelig blev der tid til at gå ud og få en godnat drink eller to på en hyggelig fortovscafe.

Hjelmen gik til John, Henning fik kombardoen (øl og højt gear), mens Tommy tog sig af Dillen.

Tal:
Km: 162, Køretid: 8t 47m, Gennemsnit: 19,3, Højdeforskel 276, Temperatur:15 grader.

Dag 6 torsdag den 30. juni.  Liege – Vervins (Chauteau La Tour Roi)

”Den længste dag”

Dagen kunne også være kaldt kongeetappen, en dag i helvede eller lignende. Det blev i hvert et tilfælde en dag, hvor de fleste nåede ud til grænserne. Og hvor følgebilen kunne være omdøbt til lazaret.

Det blev turens længste tur 14 timer.

Erik var stadig syg og måtte gøre Krammager med selskab.

Vi kørte langs kanaler, industrikvarter mv. ud af Liege, og mødte Adennerne med den stejle opkørsel ud af Huy, alle klarede den, men i forskelligt tempo.

Efter frokost, hvor vi nød herberges velsmurte flutes begyndte strabadserne for alvor. Cykelstierne blev mere og mere ufremkommelige, og pludselig kørte vi i hjulspor, med dybe huller, vand og mudder. Her sagde Kurt stop og gjorde Erik og Tommy selskab i lazarettet, Tommy havde tidligere taget plads grundet ømme ben.

Det blev værre og værre, Bimba lavede en saltomortale og landede i en mudderpøl, og ikke nok med det, begyndte det at regne og som sædvanlig var der modvind.

Vi endte på en motor-trafik vej, med styrtregn, store lastebiler og dårlig sigtbarhed. Ca. 30 km. fra mål sagde Mogens stop. Vi holdt hvil i et cykelskur, fik kontakt med Krammager, som var på hotellet, hvor han havde sat de tre af. Vi kørte videre og mødte Krammager 10 km fra hotellet, hvor Kaj, Ole, Mogens og Torben kom ind i bilen, mens resten spurtede i mål.

Men vi kom frem til et dejligt hotel ved halv ti tiden, i gammel stil med det hele. Vi fik en skøn middag. Bøf, pommes frites og islagkage.

Jeg tror alle fik en god nats søvn - næsten alle.

Hjelmen gik til Henrik, Bimba fik Kombardoen og Mogens Dillen.

Tal:
Km: 197, Køretid: 9t 17m, Gennemsnit: 21,6, Højdeforskel: 1.572, Temperatur: 15 grader. 

Dag 7 Fredag den 1. juli. Vervins – Rond Point de LÁrcher

”Den korteste tur”

Nej, ikke alle fik en god nats søvn. Parmo kom ned til morgenbordet med hudafskrabninger i ansigtet og havde mistet en flig af den ene fortand. Han lignede den tabende bokser efter 12 omgange.

Han havde haft kramper og havde rodet rundt på gulvet, altanen og gangen. Hans sovekammerat, Bjarne havde intet hørt, og havde ikke sovet så godt i flere år.

Parmo kørte med Krammager, mens Erik og Tommy igen var på cyklerne.

Det var den korteste tur, overskyet, modvind og asfalt hele vejen, ingen punkteringer ingen styrt eller væltepeter.

Krammager var skuffet og havde som sædvanligt sendt os af sted med ønsket om regnvejr og modvind.

Vi nåede hotellet, i første omgang kørte vi forbi, det lignede en ramponeret bygning fra Østtyskland, parkeringspladsen var tom og græsset var ikke slået i flere måneder. Men det var der. Vi var de eneste gæster. To små hunde løb rundt og der var en pony i haven.

Men humøret steg dag Krammager dukkede op med kager som vi drak dejlige øl til. Middagen blev indtaget på en nærliggende Buffalo Grill, bøf og det hele.

Torben fik fortjent hjelmen, som skulle køres til Paris. Ole Espe fik Kombardoen og John fik Dillen for sit natlige stunt.

Tal:
Km: 87, Køretid: 4t 7m, Gennemsnit: 21,0, Højdeforskel: 529,Temperatur: 17,8 grader.

Dag 8 –  Lørdag den 2. juli. Rond Point de LÁrcher – PARIS

”Målet blev nået”

Så oprandt dagen hvor vi skulle indtage Paris.

Det blev en dejlig tur, med den sædvanlige modvind, overskyet, sol og mange udfordrende bakker.

De sidste 25 km kørte vi langs en kanal og så nåede vi målet, PARIS, i tæt og udfordrende trafik nåede vi Concorde pladsen, turen gik af Champs-Èlysèes til Triumfbuen som blev rundet og vi nåede i god behold frem til vort hotel.

Her blev vi modtaget af Kramager, Champagne og Chokolade croissanter. Der blev skålet, krammet og slappet af.

Cyklerne blev parkeret i kælderen. Der blev badet og vi mødtes uden for hotellet for at spadsere ca. 4 km. til den restaurant i Latinerkvarteret hvor vi skulle spise.

Dagen havde været helt uden uheld.

Men regnen havde ikke sluppet sit tag i os. Det begyndte at øsregne og vi måtte lade os transportere i taxier.

Vi fik en dejlig 3 retters menu. Artiskokker med rejer, Andebryst og citronfromage. Stemningen var god, men dog lidt mat i forhold til tidligere, målet var nået og trætheden bredte sig. Vi gik tilbage til hotellet. Og oplevede i de forskellige udstillingsvinduer, at Italien tabte til Tyskland på straffe.

Tal:
Km: 123, Køretid: 6t 16m, Gennemsnit: 19,5, Højdeforskel: 697, Temperatur: 12,8 grader.

Dag 9  Søndag den 3. juli Paris – Svendborg

”Hjemturen”

Vi mødtes til morgenmad kl. 07.30. Herefter blev cykler og bagage pakket i bilen. Vi tog afsked med Krammager og Erik, som skulle køre følgebilen sikkert til Svendborg.

Resten gik en tur til Sacre Coeur hvor frokosten blev indtaget på en nærliggende restaurant. Der blev taget afsked med Bjarne, Kurt, Parmo og Ole Espe, som tog et tidlig fly. Resten dallerede lidt rundt og tog et senere fly.

De sidste var i Svendborg kl. 24.00.

Efterskrift,  mandag den 4. juli

Alle hentede cykel og bagage hos Kramager mandag eftermiddag, igen med kaffe, kage og øl.

Vejrguderne var imod os, modvind og regn, navigationen svigtede ind i mellem,  vi har kørt i  meget vanskeligt terræn. Vi er kommet sent frem til hotellerne, trætte og gennemblødte. Det var ikke muligt at få vasket tøj, så vi har spredt en fornuftig duft.

Men trods dette var kendetegnet for turen det gode sammenhold og  humør, ikke mindst fra vores chauffør. Lige meget vort surt det var, kom der altid en eller anden befriende bemærkning. Og vi hyggede os gevaldigt om aftenen.

Gennemsnitsalderen for deltagerne var 65 år, den yngst 48 år og den ældste 75 år.

Godt gået af en samling gamle ”cykel idioter”.

Tal:
Kørte km: 1.273, Køretid: 58t 40min., Gennemsnitsfart: 21,7, Højdeforskel: 5.052 m. Kalorier: 32.097
Tekst Mogens Pedersen / billeder Torben Hansen

Tour de Paris 2016
fra den 25/6 - 03/07

  

Følgebilen 

er udlånt af N.Kjær Bilcentret Svendborg

Den 17.juni 2016

PARISERHOLDET søger hjælperyttere . . . . .

Der er nogle fra cykelklubben som syntes det kunne være sjovt,
at følge holdet på vej til Paris!
- fra Svendborg til Bøjden ca.35 km. og der vil blive kørt i et tempo så alle kan være med.

Det er lørdag den 25.juni vi mødes ved SOLO kl.7:00
- der vil være kaffe og rundstykker til de morgenfriske.
- vi starter fra SOLO kl.8:00
- der er afgang fra Bøjden kl.10:00 - så vi har god tid.

Vi glæder os  - og vi syntes også det kunne være sjovt, hvis der skulle være nogen.
som har lyst til at følge os på vej - og hvis i alligevel ikke har andet at lave Smil

Venlig hilsen Erik, Torben, Bimba, Mogens, Ole, Tommy, Henrik, Bjarne, John, Henning, Kaj og Kurt


Den 12.juni 2016

Pariserholdet - træning/info møde !

Henrik invitere til Grill på H.C. Andersensvej torsdag den 16.juni.
Vi mødes kl.17:00 ved Wandallscentret og kører ca. 30 km. i Egebjerg Bakker,
herefter køre vi samlet til H.C.Andersensvej, hvor grillen er klar.
Vi håber alle kan møde op til dette arrangement - her vil vi høre om de sidste praktiske ting
vdr. "touren", der vil sikkert også blive mulighed for at stille spørgsmål ?



Den 07.juni 2016 

Formanden søgte hjælperyttere
- der var 8 som ikke var arbejdsramte.

9 cyklister på træningstur
- 1 fik defekt ( Løgeskov) og så var der 8

8 cyklister op mod Vissenbjerg trådte
- 2 skulle til møde -  og så var der 6

6 cyklister kom til en lyskurv frem - afkørslen til Årup
- 1 skulle til Varde - og så var 5

5 cyklister kør` til Årup i modvind og bakker (derfor hedder det Højfyn)
1 cola vi købte - flaskepanten sponsoreret til juleudsmykning i Årup by.

5 cyklister kom til Hårby lange seje bakker i strid modvind,
målet var ishuset ved Falsled havn, men der var lukket

så til Fåborg der var der softice - og depoterne var fyldt op.

5 cyklister kørte til Nab, Fjællebroen og Rantzausminde
- 1 skulle gør kone glad
- 1 skulle med MC-erne på tur, så var der 3

3 cyklister sluttede dagen med en kold fra kassen
                  Smil Kørt ca.150 km Tunge ud


Den 02.juni 2016

Hej alle Pariser fans - hjælperyttere søges !!!

Jeg drager til Varde på tirsdag den 7.juni  og har fået en ide  Cool
Har du lyst til at være hjælperytter for mig på noget af turen,
så mød op tirsdag kl. 8.00 på Mira Mare 10,
der vil være kaffe og 0stykker, der køres kl. 8.30

På hele turen vil der blive fokuseret på kørsel a-la Paris kørsel.

Var det Varde? ja det var det.

Hilsen ENRICO MOLGARDO.

Ps. Tilmelding nødvendigt på denne mail adrs. erik@miramare.dk


Den 17.maj 2016
Hej med jer,
 
Nedenfor finder I jeres booking referencer til flyet fra Paris til København. I bedes selv søge for in-check og bordingpass, det kan I enten gøre on-line (22-24 timer før afgang) via internettet eller på SAS app på en smartphone. I skal bruge jeres efternavn som skrevet nedenfor og bok.ref.: KCPH2J
 
Jeg fremsender tog-billet på et senere tidspunkt
 
Hilsen
Bjarne
Flybooking
Order number KCPH2J
Fra
Til
Dato
Tid
Paris Charles De Gaulle Apt
Copenhagen Apt
Sun 03 Jul 2016
15:15 - 17:00
Passagerer
e-Ticket number(s)
Book.no./air.ref.
BJARNE FRANDSEN LYNGSOE
117-1733906106
3POYL3 / SK/3POYL3
KURT JOERGEN THUESEN
117-1733906111
3POYL3 / SK/3POYL3
JOHN PARMO PETERSEN
117-1733906118
3POYL3 / SK/3POYL3
OLE ESPE
117-1733906122
3POYL3 / SK/3POYL3


Den 19.april 2016
Hej med Jer,
Så er der booket i alt 12 fly billetter til d. 03.07.2016, hvoraf
  • 8 personer kl 18:30 fra Paris CDG lander i CPH kl 20:30 Mogens P., Kaj, Henning, Tommy, Henrik, Mogens De L., Torben og Bimba
  • 4 personer kl. 15:15 fra Paris CDG, lander i CPH kl 17:00 Kurt, John, Ole og Bjarne
Samlede pris er 5.699,88 kr. eller 474,99 kr pr. person, dertil kommer togbilletter fra København til Nyborg.
 
/Bjarne

Den 01. maj 2016

TRÆNINGS TUR: 

Kr. Himmelfartsdag Torsdag d. 5. Maj kl. 8.00 fra Wandalscentret.  Distance: 125km.

Svendborg – Brobyværk – Vissenbjerg – Glamsbjerg – Hårby – Fåborg – Svendborg.
Lille depot efter Brobyværk (ca. 35km), stort depot efter Hårby (ca. 85 km)
- der medbringes selv diverse depot fornødenheder.


Den 10.marts 2016

Referat:

Tour de Paris 2016

Torsdag  den 10. marts 2016 kl. 18.00 hos Simac, Østre Havnegade 25.

Dagsorden:

Tilrettelæggelse Tour de Paris

Følgende har pt. tilmeldt sig Turen:

Erik Mølgaard  -  Torben Hansen         
J
ørgen Bimba  -   Bjarne Lyngsø
Henrik Storm  -   Kurt Thuesen
Tommy Angelo -  John Parmo
Mogens Pedersen  -  Kaj Hansen
Ole Espe  -  Mogens Olsen
Henning Hansen - Per (har meldt fra)

  • Turen foregår fra lørdag den 25. juni til og med søndag den 3. juli.
  • Budget alt incl. med undtagelse af flybillet er fastsat til kr. 6.000.
  • Bjarne Lyngsø sørger for flybilletter hjem.
  • Tilmeldingsblanket er fremsendt pr. mail. Tilmelding senest 23. marts, deposistum kr. 3.000, indbetales til foreningens konto i Sydbank, senest den 31. marts.
  • Formanden har skaffet følgebil fra Ford/Mazda, Keld Steen bliver chauffør.
  • Transportkasser til hjemtransport cykler, Mogens har lavet aftale med FriBike Shop, Svendborg.
  • ”Doping” er op til den enkelte.

Referant:
Mogens Pedersen


Den 01.marts 2016

Info: PARIS 2016.

Efter et velbesøgt orienteringsmøde om turen,
hvor der var stor interesse for dens gennemførelse,
holdes der møde for endelige deltager på turen, hos

 SIMAC, Østre Havnegade 25
    Torsdag d. 10. marts kl. 18.30

Er du forhindret i at deltage i mødet, men vil med på turen,
skal du kontakte undertegnede.

Erik Mølgaard


 Lørdag d.25.juni - søndag d.3.juli

Der bliver arbejdet på fuld kraft i "turudvalget" planlægning af ruter, overnatningssteder m.v.

  • Datoen er fastlagt  
  • Dagsprogram følger snarest


PARIS 2016

På møde i klubben hos SIMAC, mandag d.10.novb.2015  blev følgende fremlagt og vedtaget:     
- der startes lørdag d.25.juni
    
- der cykles i 8 dage
    
- der rejses hjem søndag d.3. juli, med fly
    
- der cykles ca. mellem 100 og 160 km pr. dag
    
- der vil være ca. 50 km mellem depoterne
    
depot 1:  let spise – banan, energibar o. l. efter behov
    
depot 2:  frokost evt.madpakke fra hotellet.
    
der vil være servicevogn på turen
    
div. energiforbrug medbringer rytter selv
    
foreløbig budget kr. 5.000,-
    
  + hjemrejse
    
  + lørdag aften evt. diner i Eiffeltårnet / sejle Seinen
      
  - tilskud fra klubben kr. 500,-
pr. pers.

På mødet var der 11 der gav tilsagn om deltagelsen i turen: 
- se tilmeldinger.

Er der medlemmer der evt. ønsker at deltage i turen,
men som ikke har haft mulighed for at deltage i mødet,
så kontakt mig snarest.

Mvh. Erik

 
 
 
Svendborg - Dream