Harzen


Den 25.maj 2015

HARZEN 2015.  (referat)

Onsdag d. 13. maj,  kørt 66 km og 797 højdemeter.
Braunlage – Clausthal Zellerfeld – Andreasberg – Braunlage.
Efter vel ankommet, dog ikke uden problemer, da afkørsel 67 på 7eren var spærret,
var vi klar til at få de 650 km bilkørsel ud af benene.
Vi blev delt da Bimba og Michael valgte at køre på en 15 km lang grusvej mod Andreasberg,
for at vende tilbage til deres udgangspunkt L, men en god dag hvor vi fik smagt lidt på
de udfordringerne der ventede os i HARZEN.
Vel hjemme blev der hygget i vores klublokale, som Michael passede på om natten.
Aftensmad blev selvfølgelig  Wienersnitsel ude i byen.

Torsdag d. 14. maj,  kørt 77 km og 1187 højdemeter.
Braunlage – Bad Harzburg – Goslar – Altenau – Braunlage.
Efter en 10 km lang nedkørsel til Bad Harzburg gik det mere jævnt mod Goslar ,
hvor vi traditionen tro fik sandwich og så klokkespillet på det smukke gamle torv.
Hjemturen gik langs OKER STAUSEE,  som var en sø på ca. 8 km, en utrolig flot tur.
Pelikanen PHILIP havde gjort klar med blå ROYAL i klublokalet og som belønning
fik han lov til at komme med ud og spise denne aften, menu SALATBLADE,
og vi andre, hold nu fast WIENERSNITSEL!!!

Fredag d. 15. maj,  kørt 59 km og 1089 højdemeter.
Braunlage – BROCKEN – Elend – Tanne – Braunlage.
Så var vi nået til turens højdepunkt, dagen hvor BROCKEN (1.141 meter) skulle bestiges.
Alle kom op i fin stil, dog i spredt ”fægtning”, en storslået udsigt 360 gr. rundt.
Det var meget koldt og det blæste en del, nogle valgte at få en kop kaffe/kage inden nedturen,
andre kørte ned og fik kaffe, det var ekstremt koldt at køre ned, vel nede blev truppen samlet
og turen gik nu mod syd over Elend og Tanne, en flot tur hvor det var muligt at nyde omgivelserne.
UPS, midt i gran skoven stod en dampende madvogn, nogle faldt for en portion varm Gullaschsuppe
med en kæmpe Frankfurter, en lidt special oplevelse, men det smagte rigtigt godt.
Aftensmaden var bestilt på gårsdagens spisested, hvor der var lovet os en special ret.
Det var det også, men det levede ikke op til vores forventninger,
måske vi skulle have taget Wienersnitsel igen!!!  PHILIP fik en dejlig fladfisk og var godt tilfreds.

Lørdag d. 16. maj,  kørt 66 km og 958 højdemeter.
Braunlage – Elend – Elbingerode – Wernigerode – Elend – Braunlage.
Målet for dagens tur var Wernigerode hvor vi havde boet 2 gange tidligere. Turen gik direkte øst over
til det gamle Østtyskland, hvor vi fra Elbingerode kørte mod nord, på det flotte torv i Wernigerode
stod den på varm kaffe, for det var ”sku” halvkoldt.
Hjemturen startede med en lang stigning så snart vi var kommet ud af byen, atter en gang over Elend.
Klublokalet blev atter hjemsøgt, alt var i sin fineste orden, PHILIP havde passet det,
da Michael var taget hjem tidligt om morgenen, alt efter planen.
Aftensmaden stod på spaghetti, på nær en der sneg sig til en pizza.
Klublokalet blev invaderet for at få udryddet de sidste slatter.

Søndag d. 17. maj
Hjemturen gik ikke lige som forventet, noget vejarbejde på motorvejen efter Goslar sendte os rundt i det
meste af Nordtyskland, hvor vi kørte igennem den ene by efter den anden der hed ”UMLEITUNG”.
Der blev handlet ind ved grænsen, men bilerne var fyldt godt op i forvejen, så det blev lidt begrænset.
Hjemme sidst på eftermiddagen.

Det blev samlet til 263 km. og 4.031 højdemeter på cyklerne.

Tak for turen til alle PHILIP og ERIK.


Den 13.maj 2015

HARZEN 2015

Turen er ved at blive planlagt, derfor vil det være rart at få jeres tilmeldinger NU,
til min mail:  erik@miramare.dk

Tilmeldingerne vil ikke være bindende for nuværende, kun orienterende.

Det bliver dagende fra onsdag d.13. maj til søndag d.17. maj

(NYT: 4 dage er fra onsdag d.13. maj til lørdag d.16. maj)

 Vi vil prøve at finde noget hotel i Braunlage.

Prisoverslag: 2.500,- / 3.000,-
(transport, hotel m. morgenmad og aftensmad)

Der startes kl. 05.00 onsdag morgen.
-
hjemkørsel søndag ca. kl. 9.00 (og lørdag morgen tidligt)

Er der noget du er i tvivl om så ring til Erik 4050 3635

Hilsen Enrico
Turleder Vink

 
 
 
Svendborg - Dream