23.09. Langeland rundt


Langeland Rundt i solskin og let vind....
Langeland rundt 2012
Planlægning er en god ting, - især når det lykkes....
Det ildsprudlende Motionsudvalg havde allerede ved forårets planlægning sikret, at det blev godt vejr den 23. september.
Og det holdt. Det blev nok vejrmæssigt den bedste dag i september måned. Sol fra en skyfri himmel og en svag til let vind.
 
Vi startede ud med rygvind mod langeland.
Der startede i alt 14 ryttere fordelt på 2 hold. Det ene med en rute på 75 km og 7 deltagere. Det andet med en på 120 km og ligeledes 7 deltagere.
Med lette pedaltråd gik det ud over Tåsinge med retning Langeland. Snart krydsede vi Langelandsbroen, der til en undtagels var spæret i det ene spor grunde reparation......
Efter at have ramt øen, holdt vi skarpt til højre med retning syd-vest. Det ført os et godt stykke mod Bagenkop inden vi drejede og fulgte sydøst siden med retning Spodsbjerg.
Efterhånden nåede vi ret tæt på Tullebølle Kro og kunne konstatere, at holdets form er så god, at der var plads til en lille ekstra sløjfe ned omkring Tranekær inden vi lidt før klokken 12, stillede cyklerne ved kroen, - helt klar til mad og drikke.
 
Det varede ikke længe, før alle var bænket omkring et meget veldækket bord. Efter at vi havde skyllet den værste tørhed væk fra indgangen til luftvejene, blev der sat fokus på smørrebrødet!!!!
Og så blev der helt stille i   lokalet i nogle minutter, indtil det første stykke, ellet to, - var forsvundet....
Tullebølle Kro havde lavet et rigtig fint arrangement for os og vi sørgede så selv for den gode stemning, - og den manglede bestemt ikke noget.
Selv om der selvfølgelig altid kommer en del spidse og malplacerede bemærkninger fra visse deltagere...
Efter en hyggelig timestid på kroen, var vi mere eller mindre klar til at "springe" på cyklerne igen.
 
Vi kunne vist alle godt mærke, at vi var lidt tungere, da vi sammen kørte mod Tåsinge igen.
Vi delte os i to hold og nåede Vindeby med nogle minutters forskel.
Turen forløb uden uheld. Vist nok kun en enkelt punktering og ellers helt problemfrit.
Det så ud til, at det at dele os i to hold, hvor der køres med forskellige hastigheder, - er en god ide.
Det giver mulighed for, at alle kan få brændt krudtet af, -samtidig med, at der også er en mulighed for at komme hjem uden at være for "smadret".
 
Det har været en fornøjelse at opleve den store opbakning til aktiviteten og vi vil bestemt også satse på Langeland Rundt i 2013
 
BiKE 
 

Så er det lige før det gå løs med retning Langeland....22-09-2012

Vejrudsigten er rigtig fornuftig for i morgen, cyklen er pumpet og ruten er fastlagt.....

Det viste sig, at Spodsbjerg Badehotel havde valgt at holde deres årlig fridag på søndag. Det er ikke faldet i god jord hos Motionsudvalget og vi overvejer nu stærkt, om vi skal købe stedet, så vi ikke fremover bliver udsat for den slags overraskelser.

Men, - selvfølgelig har vi fundet en endnu bedre løsning. - Tullebølle Kro.

Ruterne er nu tilpasset, så vi meget gerne skulle ankomme nogenlunde samtidigt.

120 km holdet har ca. 64 km til Kroen og 75 km holdet har ca. 51 km. Med den forventede hastighedsforskel, ja så skal vi  nok passe på, ikke at køre ind i hinanden ved ankomst til Tullebølles bedste Kro.

75 km. 75 km.
75 km ruten.  
120 km. kort
120 km ruten  

Begge hold starter på Langeland med at køre mod syd og efter frokosten går turen mod nord for 120-holdet, medens 75-eren sætter kursen mod Tåsinge

Steen, Brian og Bent, har modtaget filer, der kan lægges ind på Garmin, så der skulle være muligheder for at find både ud og hjem.

Vi ses i morge ved Brugsen i Vindeby.

Mange hilsner.

Bike


Tilmeldingsstatus Mandag 19-09-2012

78 km
Jørn Pedersen
Bent Hyldgaard
Kurt Thuesen
Peter Krogsgaard
Flemming Skousen
Peder Jest
John Parmo
 
120 km
Erik Mølgaard
Bjarne Lyngsøe
Brian Valentin
Steen Ascanius
Jesper Rask
Torben Hansen
Jørgen Christensen, - Bimba
 
 
Husk, at det var i mandags, at tilmeldingsfristen udløb.
Hvis man tilmelder senere, er der risiko for, at man ikke kan få smørrebrød på Badehotellet.
Men, - så finder vi jo nok en anden god løsning......
OverrasketOverrasketOverrasket
  BiKE

Langeland Rundt, 23. september 2012 

Så er det blevet tidspunktet, for klubbens efterårstur til, - og på, Langeland.

Som sidste år, vil vi igen forsøge med to ruter.

En lidt længere rute på omkring 120 km og en noget kortere på omkring 78 km.

Det er ligeledes målsætningen, at den korte rute afvikles med en gennemsnits hastighed på ikke over 25 km/time. Det skulle gøre det muligt for alle at gennemføre ruten, uden at komme for meget op i ”det røde felt”.

Vi har så den udfordring, at begge hold meget gerne skulle ramme Spodsbjerg Badehotel nogenlunde samtidig. Det kræver planlægning i Landsholdsklassen, men mon ikke det går.

Ellers må vi have fat i Weggerby, da han må vide, hvordan man passerer broer og får depoter til at fungere….

For at undgå den lidt vanskelig passage af Svendborgsund-broen for et større felt, starter vi fra Brugsens parkeringsplads Sundbrovej. (I krydset Sundbrovej-Bjernemarksvej)

Starten går klokken 09.00

Vi starter de to hold ud sammen og kører de første ca. 5 km i samlet trop. Herefter deles holdene og vi møde så igen ved Spodsbjerg Badehotel.

    Her holder vi en velfortjent pause hvor klubben er vært ved 3 håndmadder og en øl/ vand.

Når depoterne er fyldt op, tager vi det sidste stræk tilbage til startpunktet.

Også her kører vi på 2 forskellige ruter, med det mål, - fortsat at kunne sikre en komfortabel hastighed på den korte rute. 

For at bestille plads på Spodsbjerg Badehotel, behøver vi din tilmelding senest 17. september.

Oplys samtidig, hvilken rute du planlægger at køre.

Det er selvfølgelig muligt at beslutte den endelige rute ved starten, men det er rart for os at vide, hvilken fordeling vi nogenlunde kan forvente.

Her er de to planlagte ruter. De er "konstrueret" så 78 holdet rammer Spodsbjerg Badehotel efter ca. 55 km og hvor 120 holdet skal køre ca. 75 km før de kan sættet sig til bordet. Det skulle vist nogenlunde dække forskellen i hastighed.

I øvrigt kan I her også finde et link til Googel Map, hvor kortene ligge. Klik på linket og I kan se flere detaljer om ruten.

http://goo.gl/maps/pRRnI           78 km                                                             

http://goo.gl/maps/o0G4i          120 km

78 km 120 km


Tilmeld dig hos Erik på erik@miramare.dk eller ard@plastard.dk

På gensyn den 23. september.

 CoolCoolCool

BiKE

 
 
 
Svendborg - Dream