13.05. Hellerupturen

Se flere billeder fra denne tur

Det blev en rigtig fin tur rundt i det sydfynske.
15 friske Dreamere stillede op til "indskrivningen"og da ingen ville stå tilbage, - ja så blev det 15 morgenfriske ryttere, der klokken 08.00 sharp, startede på 120 km ruten.
Svend-Webmaster var klar ved startlinjen for at sikre dugfriske billeder til hjemmesiden og
Viggo-Følgebil var klar til at eskortere holdet rundt på ruten og sikre, at ingen manglede mad og drikke samt eventuelt en skiftetrøje mm.
Det blev en rigtig dejlig tur og vi var helt forskånet for uheld af nogen art. Vinden var lidt frisk og dejlig "kølig" men absolut mest behagelig, når vi havde den i ryggen. Det betød så også, at vi ikke havde problemer med at holde drikkedunkene kolde....
Da de forskellige cykelcomputere ramte ca. 120 km var vi faktisk i mål. Mållinjen var af "praktiske årsager" blevet til klubbens forretningsadresse. Det praktiske islæt var en dejlig øl fra kassen og den blev nydt i solskin i en lækrog hos Plastard.
Tak til alle for en god opbakning og for en god cykeltur....

BiKE

 

Afgang fra Idrætscentret

 

Hej alle sammen

Det er som bekendt på søndag den 13. maj, at vi afvikler Hellerupløbet.

Det bliver igen med start klokken 08.00 fra idrætscenteret (samme sted som vi normalt starter vores træning)

Der er mulighed for henholdsvis: - 80 km, - 100 km, - 120 km.

I år har vi, - som det fremgår, valgt at indlægge en ekstra distance på 120 km.
Det skyldes, at gruppen på 10 ryttere, der kører Ditmarsken med start mandag den 21 maj, gerne vil have en lidt længere distance i benene, inden det går løs.
Men det er VIGTIGT at understrege, at ALLE er meget velkomne til at køre med på de 120 km.
Da vi regner med, at stort set alle 10 deltagere i Ditmarsken-turen stiller op, - ja så bliver der et dejligt stort felt på den distance.
Vores Ditmarsken-følgebil, - kørt af Viggo, kommer med på turen og vil være klar med depot for alle distancer ved det gule mærke på kortene, - Havrevænge.

Det betyder, at alle, der har en madpakke eller lignende med, kan lægge den/det i følgebilen ved starten klokken 08.00, - og så få det udleveret ved Depotet ”Havrevænge”.
Ligeledes vil det være muligt at få lidt skiftetøj med i bilen, hvis det, - helt mod forventning og i strid med indgåede aftaler, skulle true med en enkelt regnbyge eller to.…
I bedes pakke madpakke og tøj i en pose eller lignende, mærket med navn.
Det gør det lettere hurtigt at finde sine ejendele og det vil jo også være mere end ærgerligt, at opleve at en nu ”tidligere” ven netop har smækket gebisset i ens håndsmurte leverpostejmad…..

Da vi nok ikke for alle 3 holds vedkommende er hjemme på samme tidspunkt, ja så må vi ikke forvente en fælles afslutning for turens 3 etaper.
Nå, - men lad os se.. Et par punkteringer kan jo jævne ud på på mange ting…

På siden med ruteoversigter, kan I se ruter, afstande højdmeter mv.

PS:
Vi beder i øvrigt Peter medbringe sit ”Skifte slange på et øjeblik” udstyr.
Det har før gjort en forskel……

På gensyn til et godt arrangement på søndag.

BiKE

Download kortet som pdf-file (f.eks. til print)



 

 
 
 
Svendborg - Dream